SoMe-pakke

Ugens Udfordring sikrer ikke kun aktiviteter i et Corona-ramt forår. Atletikklubberne får samtidig opgraderet SoMe-kompetencerne med fokus på nemmere og sjovere rekruttering. De værktøjer og praktiske fif kan klubberne naturligvis også bruge efter Ugens Udfordring.

SoMe-kurset er en integreret og obligatorisk del af Ugens Udfordring:

  • Med klubbens Facebookside spreder vi kendskabet til klubben, aktiviteterne og medlemmerne. Her deler vi de små detaljer fra træningen og de store sejre fra stævnerne.
  • Med Facebookbegivenheder inviterer vi potentielle medlemmer til at være med sammen med os. Vi lader dem prøve vores idræt og deler vores begejstring med dem.
  • Med medlemmernes private profiler på Instagram, Snapchat, Facebook og andre sociale medier når vi mere specifikt ud dem, der allerede kender nogle i klubben.

De to første punkter har været vigtige brikker i den markante medlemsfremgang for ungdomsatletikken i Herlev, og der er lignende succeshistorier fra andre idrætsgrene.

Det er ligeledes vores vurdering, at det tredje punkt har stort potentiale i forhold til rekruttering.

Kurset er gratis, og vi anbefaler, at hver klub deltager med mindst to personer. Af hensyn til COVID-19 er alle kurser online-kurser. De tilmeldte klubber modtager link til selve kurserne i dagene op til kurset.

I melder jer til det kursus, der passer bedst for jer, når I tilmelder hold til Ugens Udfordring.

Læs mere om det specifikke kursusindhold på Facebookbegivenhederne, og brug dem gerne til at invitere flere med.

Guide til oprettelse af Åben Træning på Facebook: